Efterligningspædagogik i bondegården.

Der ligger en stor pædagogisk værdi i at barnet efterligner den voksne. Fra barnet er helt lille begynder det på denne efterligning, som er en handlende måde at tilegne sig verden på. Barnet efterligner helt af sig selv, det kan faktisk ikke lade være. Da børnene ofte efterligner de voksne både i sprog, handling og mening, må de voksne være meget opmærksomme på at være gode rollemodeller.

Dagligdagen i bondegården er tilrettelagt sådan at børnene har mange ting at efterligne.

Hver dag når barnet møder, vil det finde de voksne i gang med praktisk arbejde, det kan for eksempel være fodre dyr, luge i haven, lave mad, vaske tøj, feje, lave bål, save brænde… osv. Dette arbejde vækker barnets interesse. Alt dette skaber en helhedsoplevelse for børnene. Det skaber en sammenhæng i hverdagen og understøtter en naturlig tilgang til, hvordan verden hænger sammen.

Det lille barn under 6 år er umiddelbart i nuet og i handlingerne og lever kun i sin vilje. Ved at appellere gennem meningsfulde handlinger kan man nå barnet på dets egne præmisser, så det har frihed til at udvikle sig i sit eget tempo. Alle bondegårdens praktiske handlinger er en ren inspirationskilde til barnets egen leg og giver det frihed til at vælge, hvad det vil lege, hvornår det vil lege og på hvilken måde, alt efter alder og personlighed.

Nogle vil måske bare stå og se på og smage lidt på en gulerod eller være med til at snitte grøntsager sammen med den voksne. Andre inspireres til selv at lave mad i legekøkkenet, og snart er der måske opstået en restaurant i det andet hjørne. I disse aktiviteter får barnet den tryghed, som kun kan opnås, når barnet identificerer sig med den voksnes forbillede gennem efterligning.

Barnet føler sig som værdifuld deltager i hverdagen, når det gives små, overskuelige opgaver. Det sociale samspil understøttes via den fælles udførelse af praktiske opgaver, som fx at fodre dyrene om morgenen eller vaske borde af og feje efter spisning. Det skaber en objektiv ramme, hvor nødvendigheden af at arbejde sammen for at resultatet skal blive godt, udgør en opdragende rolle.

Enkelte arbejdsaktiviteter, som fx at vride en klud op, vaske kopper af, save brænde, køre med trillebøre eller lignende, opøver samtidig også koordinationen af muskler, nerveimpulser og sanseindtryk, hvilket giver en forudsætning for udviklingen af blandt andet læse og skrivefærdigheder i skolealderen. Ved at deltage eller efterligne en handling tilføjer barnet, uden selv at være bevidst om det, en logik ind i kroppen så det bliver til erfaring. Dette giver et grundlag for den senere abstrakt–logiske tænkning.