Melissas Bondegård
Melissas Bondegård er en privat integreret institution med plads til børn i alderen 0-6 år. Vi har hjemsted i Horsens kommune, og har en af kommunens bedste normeringer. Vi har fantastiske faciliteter og et kæmpestort skønt naturområde, der skaber bedre trivsel for dit barn. Du kan finde meget mere information her på vores hjemmeside, samt kontakt info til børnehaven, hvis du ønsker at høre mere.
Værdi & Mål
Jord til Bord
Børnene får en forståelse for hvorfra fødevarerne kommer og en viden om at maden er værdifuld.
Tilsynsrapport
Her kan du læse tilsynsrapporten for Melissas Bondegård, udarbejdet af Horsens Kommune.
Månedsbrev September - 2022
Så blev det september
Septembers himmel er så blå
dens skyer lyser hvide
og lydt vi hører lærken slå
som før ved forårstide.
Den unge rug af mulden gror
med grønne lyse klinger
men storken længst af lande fór
med sol på sine vinger.
- Vi har brugt hele august på høst-temaet, vi har været på marken og høste neg, vi har tærsket det, vi har malet det til mel og vi har bagt vores eget høstbrød. Vi har kærnet smør og spist det på lækre maj som vi varmede på bålet.
- Vi har leget med halm og flettet kranse.
- Vi har lavet flotte farvede aftryk med forskellige grønsager og frugter.
- Vi har sunget høst sange og fortalt små historie og eventyr – der alt sammen har haft noget med høst at gøre.
I de kommende uger skal vi arbejde med forarbejdning af grønsager og frugt, sylte, koge, moste 😊 – mums det bliver godt med forskellige lækkerier på forrådskammeret.
I uge 36 skal vi deltage i naturens uge, – ikke at vi kan eller skal være ude mere end vi allerede er ;-) men bare fordi det er sjovt at få tilsendt forskellige materialer som vi kan bruge i leg og på tur.
I uge 37 er det igen muligt at få samtaler med jeres primærvoksen.
I hele uge 38 holder vi cykel-tema her er pointen at alle børn har et køretøj med, som passer til barnets udvikling + gerne et køretøj der er nærmeste udvikling…
– denne uge går ud på at udfordre sig selv.
Vi ’låner’ lidt af vejen oppe bagved skolen hvor vi kan køre på rigtig vej. Mottoet til dette arrangement er:
– JEG KAN, JEG VIL, OG NU GØR JEG DET –
Månedsbrev oktober/november - 2022
Sikke som månederne bare flyver afsted.
Sommer blev til sensommer og efterår og nu er det allerede november.
Bondegården har de sidste pr. måneder arbejdet/ og spist massere af æbler, græskar og efterårsgrønsager.
I den forbindelse var børnehavebørnene på tur til Åstruplund for at købe græskar i alle farver og størrelser. Vi gik en tur i majslabyrinten og op i tårnet så vi kunne se til ‘verden ende’….- Sikke en skøn oplevelsestur det blev. – vi er allerede klar igen til næste år. 🎃
Morten bisp tema er skudt i gang og børnene maler akvarel med teknikker vådt i vådt.
Morten bisp heraf kommer Mortens aften en tradition som mange mennesker stadig fejre. På bondegården fejre vi det ved at invitere børn, forældre og søskende til et aftens arrangement med eventyr, gåtur i mørket med lysende lanterner og ☀️/🌜og ⭐️ sange og til sidst aftensmad.
Vi stor glæder os til at byde ind til bondegårdens Aller første lanternefest – og håber det bliver til en skøn tilbagevendende tradition.
– følg med på vores Facebook side der slår vi de skønneste billeder op.
https://www.facebook.com/MelissasBondegaard.dk
—
Med ønsket om en skøn Morten bisp til jer alle.
/Melissa
Kontakt Os.
FAQ:
Melissas Bondegård følger Horsens kommunes takster for vuggestue og børnehave, og du kan finde vores aktuelle priser lige her:
Du kan se Bondegårdens åbningstider lige her:
Læs her hvordan dit barn kan få en plads i Melissas Bondegård.
Hvorfor vælge Melissas Bondegaard ?
Hvorfor vælge Melissas Bondegaard ?
Naturen giver sundere Børn
En ny forskningsoversigt fra Center for Børn og Natur viser, at børn som møder naturen i deres daginstitutioner både bliver sundere og stærkere, har mindre tendens til sukkersyge, sover bedre og er mindre syge, samtidig har de en bedre trivsel. Derfor foregår størstedelen af børnenes hverdag, i Melissas Bondegård udenfor i naturen.
Kommunens bedste normering.
Melissas Bondegård har valgt at have en af Horsens Kommunes bedste normeringer, da forskning viser, at kvaliteten af interaktionen mellem voksen og barn, er den måske mest betydningsfulde enkeltfaktor for børns udvikling i dagtilbud. Yderligere undersøgelser peger på, at antallet af børn per voksen har betydning for stress og trivsel hos børn. Netop derfor har vi stor fokus på dette emne, for at styrke dit barns udvikling.
Vi gør dit Barn klar til Ramasjang
Når du henter dit barn på Melissas Bondegård, vil dit barn være fyldt med og stimuleret af masser af natur, viden, leg, frugt og sund kost. Så de eneste opgaver du som forælder har tilbage efter aftensmaden er, at sidde i sofaen med dit barn til – ½ times Ramasjang, en lille godnat sang, og til sidst et kys til Godnat.